Politiken giver Kim fire hjerter
❤ ❤ ❤ ❤ Politikens filmredaktør Kim Skotte giver Morten Meldgaards Kim fire hjerter. Under overskriften "Dokumentar om modstandshelt er dybt bevægende" skriver Skotte bl.a. at "...måden, Meldgaard fletter arkivmateriale, interview og levende landskaber sammen på, er på sin egen rolige måde gennemført tilfredsstillende."LÆS HELE POLITIKENS ANMELDELSE HER
Filmen kan rekvireres på DVD hos Gyldeldals Bogklubber og i Cinematekets film- og boghandel.
Desuden kan filmen købes online i Cinematekets netbutik. Klik her for at gå til netbutikken.
GLÆD DIG TIL AUGUST
I slutningen af august 2010 udkommer filmen om frihedkæmperen Kim Malthe-Bruun på DVD og kan rekvireres hos bl.a. Gyldendals Bogklubber.KIM er instrueret af Morten Meldgaard og fortæller den enestående historie om frihedskæmperen Kim Malthe-Bruun, der blev henrettet i Ryvangen blot 29 dage før krigens afslutning. Filmen er baseret på den populære bog ”Kim” fra 1945, som indeholder uddrag af Kims breve og dagbogsoptegnelser.
Gennem et unikt arkivmateriale og levende beretninger af Kims kæreste Hanne Olsson og lillesøster Ruth Berner følger vi en usædvanlig ung mands rejse gennem livet og kærligheden mod en alt for tidlig død; fra barndommen i Canada til livet i den danske overklasse, fra livet som sømand til tilværelsen på dødsgangen i Vestre fængsel.
Filmen er en fortælling om skæbne, kærlighed, livsglæde, sorg og heltemod, og det er en film, der giver indblik i, hvordan et lands historie og politik griber ind i den enkelte slægts, families og menneskes liv. Filmen placerer frihedskæmperen Kim i vores historie og bevidsthed og er ligesom dens forlæg et enestående stykke danmarkshistorie.

Dokumentaren er samfundskritikkens sidste bolværk
Læs Politikens artikel om Boris Bertrams Tankograd her:politiken.dk/kultur/film/article985802.ece
FIRE STJERNER TIL TANKOGRAD
★ ★ ★ ★ Fire stjerner til Boris Betrams TANKOGRAD i Berlingske Tidende.
Om filmen skriver anmelder Vibeke Wern bl.a.: "Filmens dobbeltfokus på dans og radioaktiv forurening er dens akilleshæl, men også dens styrke, fordi den med kroppen som omdrejningspunkt fortæller en historie, der er vigtig, lige meget om man er dansefreak eller ej."
Læs hele anmeldelsen her
PRESSEMEDDELSE: KIM PÅ DR2 2. MAJ KL. 18.30
TV-PREMIERE: Søndag den 2. maj 2010, kl. 18.30 blænder DR2 op for en enestående fortælling om en af besættelsestidens mest berømte frihedskæmpere
Gennem prægnante uddrag af Kims breve og dagbøger samstemt med udvalgte nutidige filmoptagelser fra de steder han oplevede og beskrev, skildres en række præcist sansede øjeblikke i en usædvanlig ung mands rejse gennem livet og kærligheden mod en alt for tidlig død.
Fortællingen er udspændt mellem Kims livsbekræftende og øjebliksnære tilstedeværelse i det skrevne ord og de efterladtes erindring og fortælling. Således lærer vi Kim at kende gennem beretninger af to kvinder, der overlevede ham; hans livs kærlighed Hanne, der er filmens direkte adgang til følelseslivet, og Kims lillesøster Ruth, der er fortæller af familiens labyrintiske slægtshistorie.
Filmen tager os med fra barndommen i Canada til livet i den danske overklasse, fra livet som sømand til tilværelsen på dødsgangen i Vestre fængsel og er en fortælling om skæbne, kærlighed, livsglæde, sorg og heltemod. Det er en film, der giver indblik i, hvordan et lands historie og politik griber ind i den enkelte slægts, families og det enkelte menneskes liv. Filmen placerer frihedskæmperen Kim Malthe-Bruun i vores historie og bevidsthed og er ligesom dens forlæg et væsentligt stykke danmarkshistorie.
* * * * * I filmmagasinet EKKO giver professor i film- og medievidenskab Ib Bondebjerg KIM fem stjerner: ”Morten Meldgaards KIM bygger på fremragende historisk research og tegner et interessant tids- og personbillede. Historien bliver menneskeliggjort og eksistentielt og poetisk gennemlyst med både hovedpersonens egne breve, levende beretninger og visuelle, poetiske udsagn, der udbygger den verbale fortælling.”
___________________________________________________________________
For pressekopi af filmen (DVD) og pressemateriale (CD) kontakt venligst:
Barok Film: 72 11 79 00
E-mail: info@barokfilm.dk
Fotos og pressemateriale kan også downloades her ___________________________________________________________________
TANKOGRAD PÅ HOT DOCS
Boris Bertrams TANKOGRAD er udvalgt til konkurrence ved Nordamerikas største dokumentarfilmfestival Hot Docs i Toronto, Canada. Om Tankograd udtaler Myrocia Watamaniuk: "Tankograd is one of the years most unique urban essays."Filmen screenes under festivalen på flg. dage:
Tirsdag den 4. maj kl. 19:15 (Cumberland 2)
Fredag den 7. maj kl. 16:15 (Cumberland 2)
Filmen blev desuden nomineret til Amnesty Award ved CPH:DOX 2009 og udvalgt som Editors Choice af Documentary Film Magazine DOX # 85 Spring 2010.
Se Hot Docs' hjemmeside for mere information.
FLOT ANMELDELSE AF KIM
★★★★★ Ib Bondebjerg giver KIM fem stjerner!I filmmagasinet EKKO's anmeldelse af årets New Danish Screen-film skriver professor i filmvidenskab
Ib Bondebjerg flg. om Morten Meldgaards instruktørdebut KIM:
"Morten Meldgaards Kim bygger på fremragende historisk research og tegner et interessant tids- og personbillede. Historien bliver menneskeliggjort og eksistentielt og poetisk gennemlyst med både hovedpersonens egne breve, levende beretninger og visuelle, poetiske udsagn, der udbygger den verbale fortælling." (EKKO, 6. november, 2009)
LÆS HELE IB BONDEBJERGS ANMELDELSE HER
BAROK FILM PÅ CPH:DOX 2009
Barok Film er stolte af i år at være repræsenteret i den internationale dokumentarfilmfestival CPH:DOX's konkurrenceprogram med hele to film.Morten Meldgaards debutfilm KIM om frihedskæmperen Kim Mathe-Bruun er udtaget til DANISH:DOX AWARD og vises flg. steder under festivalen:
Posthus Teatret den 6. november 2009, kl. 19.00
Grand den 10. november 2009 kl. 16.00
Instruktøren vil være tilstede ved visningen i Grand.
LÆS OM DANISH:DOX AWARD HER
Boris Bertrams TANKOGRAD om et dansekompagni i den radioaktivt forurende by Chelyabinsk i Rusland er udtaget til AMNESTY AWARD og vises her:
Cinemateket (bio Carl) den 7. november kl. 19.15 (NB! RYKKET TIL DEN 14. NOV. 21.30 I GRAND)
Statens Museum for Kunst den 12. november kl. 21.00
Instruktøren vil være tilstede ved begge visninger.
LÆS OM AMNESTY AWARD HER
Begge film er udtaget til POLITIKENS PUBLIKUMSPRIS. Læs om prisen her.
Billetter kan købes i de pågældende biografer og via cphdox.dk
NYT VISNINGSTIDSPUNKT FOR TANKOGRAD
Boris Bertrams TANKOGRAD vises ikke den 7. nov. som programsat. Filmen vises i stedet den 14. november kl. 21:30 i Grand Teatret.KØB BILLET HER eller i biografen.
PRESSEMEDDELSE: DIALOG MELLEM DANMARK OG MELLEMØSTEN
Mellemøstens største dokumentarfilmfestival, DocuDays i Beirut, har inviteret den danske dokumentarfilm "Det Arabiske Initiativ"til at deltage i hovedkonkurrence.
Lotte Mik-Meyers "Det Arabiske Initiativ" er med blandt hundrede film fra i alt 43 lande, som vises på DocuDays i Beirut, Mellemøstens største dokumentarfilmfestival. Festivalen, der afholdes 22 -30. september, sætter fokus på dokumentarfilm i den arabiske verden.
Som en del af den danske regerings "arabiske initiativ" fra 2003 blev en af Europas førende islamforskere, danskeren dr. phil. Jakob Skovgaard-Petersen, sendt til Kairo med sin familie med det formål at skabe dialog mellem Danmark og Mellemøsten. Filmen "Det Arabiske Initiativ" følger projektet, men opgaven kompliceres af krisen omkring de danske tegninger af profeten, og behovet for dialog synes mere nødvendigt end nogen sinde før.
Filmen vises i hovedkonkurrencen på DocuDays i Beirut International Documentary Festival mandag den 28. september.
Klik her for mere information om DocuDays Beirut: International Documentary Festival. Læs mere om filmen på vores hjemmeside her og i artiklen Det komplekse og de klassiske dyder (FILMupdate 6. november 2008).
DFI'S PRESSEMEDDELSE KAN LÆSES HER
KIM VISES PÅ CPH:DOX 2009
I selskab med en række andre film støttet af New Danish Screen vises Morten Melgaards instruktørdebut "Kim" på årets CPH:DOX (6. - 15. november 2009). Visningen af New Danish Screen-filmene foregår i Cinemateket torsdag d. 12. november.
DET ARABISKE INITIATIV UDTAGET TIL DOCUDAYS I BEIRUT
BAROK FILM PITCHER VED NORDISK PANORAMA 2009
Barok Films instruktør Olavi Linna og producer Sara Stockmann er udtaget til at pitche ved den internationale kort- og dokumentarfilmfestival Nordisk Panorama 25. til 30. september 2009.
KØB DET ARABISKE INITIATIV PÅ DVD
Det er nu muligt at rekvirere Lotte Mik-Meyers dokumentarfilm DET ARABISKE INITIATIV på DVD i Cinematekets Film- og Boghandel og hos Politiken Plus.GHOST SOCIETY: TANKOGRAD LIVE
Oplev Boris Bertrams seneste film TANKOGRAD i en eksklusiv CPH:DOX-visning på Statens Museum for Kunst. Efter visningen uopfører Ghost Society (aka Blue Foundation) et ambitiøst musikalsk værk skabt med inspiration fra TANKOGRAD. Det nykomponerede og delvist improviserede lydværk udføres til radioaktiv billedpoesi i form af stills fra filmen. Læs mere om eventet i CPH:DOX's program.GHOST SOCIETY: TANKOGRAD LIVE hører under CPH:DOX's fest- og koncertprogram DOX:EXPANDED og finder sted på Statens Museum for Kunst TORSDAG DEN 12. NOVEMBER 2009 KL. 20.00.
Billetter kan købes på cphdox.dk

