BAROK

JORDEN UNDER MINE FØDDER

Michael Noer fortæller her en flerstrenget fortælling om en gruppe unge mennesker der vokser op i en plejefamilie i Hundested. Jorden under mine fødder er en skæbnefortælling om den pensionerede læge Finn Bojsen-Møller og hans kone Meretes vedholdende og kærlige arbejde med de fire store plejebørn, Dan, David, Josefine og Michael på opholdsstedet Slettebjerggård. De repræsenterer på hver deres måde filmens temaer; omsorg, svigt og kærlighed, som i filmen vil folde sig ud i et komplekst univers af scener, hvor de medvirkende kæmper for at finde noget solidt at stå på. Filmen er tænkt som en vedkommende fortælling om plejefamiliens anatomi og en visuel belysning af den sociale og familiære dimension ved omsorgssvigtede børns hverdag og deres kamp for at få greb på deres eget liv og være i stand til at tage ansvaret for det.

Instruktør: Michael Noer
Producer: Elise Lund Larsen
Klipper: Morten Højbjerg
Komponist: Michael Blicher
Fotograf: Michael Noer
Distribution: Dox-on-wheels
Længde: 75 min.
Premiere: 2007
Barok film a/s - farvergade 2, 5. floor - dk-1463 copenhagen k - denmark - phone: +45 7211 7900 - mail: info@barokfilm.dk